fredag den 2. oktober 2009

Torsdag d. 1/10


Vores første halvanden blok, var biologi. Vi havde glædet os rigtigt meget til denne dag, for vi skulle nemlig på ekskursion i landskabet, men hvor vi skulle hen, vidste vi ikke.


Biologilæreren hed Lene Jensen, hun var enorm sød og rar. Hun fortalte at vi skulle starte med at cykle ned til stranden, og så skulle der fiskes efter muslinger, som senere skulle ”efterforskes”. Way yeah! Det lød enormt fedt, så vi skyndte os at hoppe i vores regntøj.


Udenfor i en garage, stod de cykler vi skulle cykle på. Hurtigt sprang vi på dem, og cyklede af sted. Luften var kold og bidende, og pludselig begyndte det at regne. Jeg havde glemt vanterne den dag, så fingrene var som frosne pomfritter.


Vi var flere steder rundt ved stranden, og det tredje sted vi cyklede hen, fik vi endelig fiske nogle østers og lidt af hvert, frem. Så var turen tilbage igen.


Da vi ”landende” tilbage i biologiværelset, fik vi rigtigt studeret muslinger, som vi alle synes var søde.


Så var det tid til samfundsfag. Vi skulle være fluer i en 2.g. De var i gang med opgaver om velfærd. Vi blev delt op i 4 grupper, og vi hver især skulle være sammen med nogen vi ikke kendte, det synes jeg var en god idé at få prøvet af. På den måde fik man et indtryk af hvordan gruppe arbejde fungerede i timerne.


Nu var det tid til frikvarter, og den benyttede vi os rigtigt af. Det var nu ikke frokostpause endnu, men vi var meget sultne, og da vi ikke selv havde taget madpakke med, brugte vi pengene på kantinen.


Lækker mad til den sultne tand, og søde sager til den som mangler sukker. En kantine jeg også sagtens kunne tænke mig, at vi havde på Glyngøre skole.


Kl. 11:25 skulle vi være fluer i dramatik. Man fik et rigtigt godt indtryk af hvordan dramatimerne fungerer. For nogle uger siden havde eleverne fået udleveret en tekst med navnet ”Forræderiet”, skrevet af Bertolt Brecht, som de gruppevis skulle finde en måde at dramatisere på.

Lidt senere så vi de skuespil som de havde fået lavet, det var enormt spændende at se.


Så var der frokostpause. Vi fik spist mad, og snakkede med vores venner som var i praktik på hhx.


Kl. 12:35 skulle vi mødes med elever. Sofie og Nanna fra 2.g. De var enormt søde og hjælpsomme, og havde fuld forståelse for vores udtalelser om at folkeskolen var ved at være udmattende at gå på, at vi glædede os til at komme på gymnasiet.

De fortalte om de mange arrangementer der er på skolen, og de fortalte om alt det sociale, og om timerne. De er enormt glade for at gå på gymnasiet, og de håber vi kommer til at gå der.


Jeg har for længst besluttet mig for at gå der, på TM- linien.



- Nynne Mølgaard Poulsen



6 kommentarer: